Bæredygtighed UDM25


Ungdoms DM 2025 – Korshavn

1. Fyns Hoved – et naturområde vi skal værne om

Fyns Hoved er et af Danmarks mest naturskønne og følsomme kystområder, hjemsted for sjældne planter, fugle og en rig marin biodiversitet. Når vi samler 350 unge sejlere og deres familier i området, er det afgørende, at vi beskytter naturen frem for at belaste den. Det betyder konkret:

  • Skånsom adgang til land og færden i området

  • Affaldshåndtering med fokus på sortering og nul plast

  • Undgå forurening fra både, biler og udstyr

2. Et ansvar som rollemodeller for unge

Som arrangør af et ungdomsmesterskab har vi mulighed for at vise, at sejlsport og ansvarlighed går hånd i hånd. Vi vil inspirere de unge sejlere til at blive ambassadører for havmiljøet og naturen – både på og uden for vandet.

3. Bæredygtighed er en del af moderne foreningsliv

Vi tror på, at fremtidens sejlklub ikke kun er et sted, hvor man sejler – men også et fællesskab, hvor man tager ansvar. Det gælder ikke mindst vores brug af ressourcer:

  • Minimere klimaaftryk fra transport, mad og materialer

  • Vælge genbrug, genanvendelse og lokale leverandører

  • Sætte fokus på biocidfri bundmaling og miljøvenlig bådpleje

4. Vi sejler i og med naturen – og vil passe på den

Sejlsport er afhængig af rene farvande, stabile vejrforhold og sunde økosystemer. Derfor giver det mening, at vi som klub – og som værter for UDM25 – er med til at passe på det, der gør sporten mulig.

Derfor!

1. Beklædning og merchandise

      • Ingen stævnetrøjer eller lignende.
      • Kun nødvendige uniformeringer som fx gule veste til hjælpere med trafik- og vejledningsopgaver.
      • Undgå merchandise-præmier som caps, sejlerhandsker m.m., som mange allerede har.

2. Præmier

      • Anvend vandrepræmier, som genbruges år efter år.
      • Vælg præmier i miljøvenlige materialer som træ eller papir (fx kunsttryk). Undgå klassiske ”sølvpokaler”.

3. Drikkevand og affald

      • Opsæt tappesteder for drikkevand, og opfordr deltagere til at medbringe egne drikkedunke.
      • Etabler affaldsøer med sorteringsmulighed – fx med spande lånt fra forsyningsselskab eller kommune.
      • Opsæt informationsskilte ved affaldsbeholdere med tydelig vejledning.

4. Servering og emballage

      • Til fællesspisning anvendes porcelænsservice og metalbestik, som vaskes op.
      • Brug komposterbare krus til kaffe og varme drikke.
      • Ønskeligt med flergangskrus til øl mv., men det vurderes ikke realistisk pga. stævnets størrelse.
      • Opfordre til bæredygtig madpakkeindpakning.

5. Digital administration

      • Papirfri stævneadministration:
        • Officiel opslagstavle via M2S
        • Resultatlister vises på storskærm
        • Indkaldelse til protester mv. foregår på M2S
      • Et samlet bæredygtighedsdokument på Manage2Sail

6. Motorbåde og sejlads

      • Brug små motorer på hjælperbåde, så vidt det er muligt.
      • Minimér brugen af forældrebåde, træner- og instruktørbåde.
      • Opfordr til:
        • Brug af mindre motorer og lav fart.
        • At både ankres med motoren slukket, fremfor at følge banen.
        • Samkørsel mellem deltagere og forældre.

Følg med

This error message is only visible to WordPress admins
Error: Invalid Feed ID.

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Friluftsrådet

Skriv til os

20286855