Havnerundfart-jollen

Havneudvalgsformand Peter har fået en god ide med at tilbyde udlån af jolle til at gå på opdagelse i inderhavnen, hvor bådejere med mast jo kun kan komme ved broåbning.

Jollens formål

OS medlemmer kan låne j  ollen og tage børn, børnebørn, venner, samt evt. madpakken med og se Odenses ” nye ” spændende havnemiljø fra søsiden, uden at tage hensyn til Odin broens åbningstider.

Sejlerskolen kan give 2. års elever mulighed for at låne jollen, så eleverne kan opnå erfaring i sejlads med påhængsmotor, og også have mulighed for en hyggelig havnerundfart med sine sejlerskolevenner.

Jollen kan også bruges af OS medlemmer til praktiske formål i havnen.

Praktiske oplysninger

Skipper skal mindst være 18 år og OS medlem. Der må max. være 4 voksne i jollen og HUSK ! Redningsvest til alle ombord og at fartgrænsen er 6 knob i kanalen.

Dory jollen er bundmalet med det miljøvenlige Silic One og forsynet med 6 HK, 4-takt påhængsmotor.

Der ligger en håndpumpe/hævert i båden så den kan tømmes for regnvand før sejlads.

Du må påregne at bruge 1-1.5 liter benzin i timen ved moderat fart.
Der er et sæt årer i båden, hvis du løber tør 😊

Jollen er kun ansvarsforsikret, så du har selv ansvaret for jollen, dig selv og dine gaster.

Skipper har erstatningsansvaret, hvis der kommer skader på jollen og motoren.

Fejl og mangler rapporteres til Peter.

Du skal selvfølgelig overholde søfartsreglerne. Har du ikke duelighedsbevis, kan du søge viden ved Søsportens Sikkerhedsråd via dette link.

Du skal aflevere jollen med fyldt tank. Så du må selv have en dunk med oktan 95 benzin med til påfyldning efter sejladsen.

Betjeningsvejledning til motoren finder du her

Bookning

Du booker jollen hos havneudvalgsformand Peter Hagen-Sørensen, havnen@odensesejlklub.dk, mobil 5332546, som administrerer jollens kalender.

God fornøjelse i Odense Sejlklub

Følg med

This error message is only visible to WordPress admins
Error: Invalid Feed ID.

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Friluftsrådet

Skriv til os

20286855