Tak for et fantastisk Ungdoms-DM 2025
Odense Sejlklub vil gerne rette en stor og hjertelig tak til alle frivillige, som med engagement, hårdt arbejde og godt humør gjorde det muligt at afvikle Ungdoms-DM på Korshavn.
De mange kræfter, der blev lagt i stævnet, blev mødt med overvældende positiv respons fra sejlere, trænere og forældre. Det glæder os dybt, at vores indsats har givet alle deltagere en oplevelse, de vil huske – og samtidig har sat både Korshavn og Odense Sejlklub tydeligt på sejlerlandkortet.
Tak for jeres indsats – uden jer var det aldrig lykkedes!