Om Odense Sejlklub

Odense Sejlklub blev stiftet i 1911 over det daværende selskab af 1883 “Kapsejladsselskabet på Odense Fjord” og har siden udviklet sig til en nutidig og aktiv sejlklub.

Vi holder til på Stige Ø på den nordøstlige side af Odense Kanal med en smuk udsigt over kanalen og det gamle Stige. Vores dejlige klubhus er ramme om mange aktiviteter.

Odense Sejlklubs bådehavn administreres og vedligeholdes af den selvejende institution “Lystbådehavnen Stige Ø” og råder over 95 bådpladser.

Odense Sejlklub er en meget aktiv sejlklub for hele familien. 
Du kan lære at sejle -både som voksen eller ung/barn. Du kan læse mere om Ungdomsafdelingen og Sejlerskolen længere nede. Ved at klikke på de blå afdelingsnavne kommer du mere i dybden. Er du barn, ung, senior, ældre eller pensionist, så har vi faciliteterne. Alle er velkomne i vores fællesskab, med eller uden båd. Hvad enten du er på besøg, allerede er medlem, eller påtænker medlemskab, er du hjertelig velkommen her på vores hjemmeside og i vores klub.

Overvejer du at blive en del af Odense Sejlklubs fællesskab?
Der er mange gode grunde til at melde sig ind i Odense Sejlklubs fællesskab:

  • Du kan deltage i sejlklubbens sociale liv og få nye venner. Vi har mange forskelligartede sociale aktiviteter i løbet af året. Standerhejsning, tursejladser; eskadre-, natsejlads mm.
  • Som fartøjsejer, er du automatisk medlem af Dansk Sejlunion med ret til at benytte DS turbøjer over hele landet. (oversigt her)
  • Fartøjsejere får også deres master i aflåst masteskur i vinterhalvåret.
  • Nye fartøjsejere bliver tilbudt en mentor, for lettere at kommer igang med alt det praktiske med båden i Odense Sejlklub. Læs mere om mentorordningen her.
  • Fartøjsejere har fri adgang til Korshavnsbroen. Se under Korshavn
  • Ungdomsafdelingen. Formålet med vores ungdomsafdeling er, at gøre det både sikkert og sjovt for børn og unge at lære at sejle i al slags vind og vand.Vi sejler i optimistjoller, Zoom8, Laser, Hobie 405 og Nordisk folkebåd. Der er undervisning om vinteren i kapsejlads-regler, førstehjælp, tovværks-lære, navigation m.m. og om foråret øver vi os i at omsætte teori til praksis. Udover en masse sjove sejloplevelser, kan dine børn også få nye kammerater samt deltage i klubbens mange sociale aktiviteter.
  • Sejlerskolen. Du har adgang til Sejlerskolen, som afholder kurser med relevans for sejlere over 18 år. Sejlerskolen henvender sig til voksne, der brænder for at lære at sejle eller at blive endnu bedre til at sejle- for sejl. Der lægges stor vægt på praktisk viden, sikkerhed og engagement.
  • Korshavn.  Et af Odense Sejlklubs helt store aktiver er vores eksklusive bro på Fyns Hoved. Som fartøjsejer i Odense Sejlklub har du fri adgang til denne bro. Din havneplads i O.S. giver dig ret til et ubegrænset antal overnatninger ved broen. Det eneste krav er, at din båd er bemandet. Ved Korshavnsbroen mødes vi tit i weekender og ferier. 
  • Klubbens historie kan du finde godt beskrevet her.