Forside

Home / Forside

Velkommen til Odense Sejlklub

107 års fødselsdag

FREDAG DEN 15. JUNI fylder Odense Sejlklub 107 år. Det fejrer vi med eskadresejlads til Odense Havn med afgang fra OS kl. 16.45 ! 

NYT fra O.S.
Læs seneste nummer af Odense Sejlklubs medlemsblad her

Odense Sejlklub er en meget aktiv sejlklub for hele familien. Vi holder til ved Stige Ø med en smuk udsigt over kanalen og det gamle Stige .

Du kan lære at sejle -både som voksen eller ung/barn, og vi tager imod nye medlemmer med tilbuddet om en mentor ordning, for alle som har lyst. Er du barn, ung, senior, ældre eller pensionist, så har vi faciliteterne. 

Alle er velkomne i vores fællesskab, med eller uden båd. Hvad enten du er på besøg, allerede er medlem, eller påtænker medlemskab, er du hjertelig velkommen her på vores hjemmeside og i vores klub.

Overvejer du at blive en del af Odense Sejlklubs fællesskab?

Der er mange gode grunde til at melde sig ind i Odense Sejlklubs fællesskab:

  • Du kan deltage i sejlklubbens sociale liv og få nye venner. Vi har mange forskelligartede sociale aktiviteter i løbet af året. Standerhejsning, tursejladser; eskadre-, natsejlads mm.
  • Som fartøjsejer, er du automatisk medlem af Dansk Sejlunion med ret til at benytte deres turbøjer over hele landet.
  • Fartøjsejere får også deres master i aflåst masteskur i vinterhalvåret.
  • Ungdomsafdelingen. Formålet med vores ungdomsklub er, at er at gøre det både sikkert og sjovt for børn og unge at lære at sejle i al slags vind og vand.Vi sejler i optimistjoller, Zoom8, Laser, Hobie 405 og Nordisk folkebåd. Der er undervisning om vinteren i kapsejlads-regler, førstehjælp, tovværks-lære, navigation m.m. og om foråret øver vi os i at omsætte teori til praksis.  Udover en masse sjove sejloplevelser, kan dine børn også få nye kammerater samt deltage i klubbens mange sociale aktiviteter.
  • Sejlerskolen. Du har umiddelbar adgang til Sejlerskolen, som afholder kurser med relevans for sejlere over 18 år. Sejlerskolen henvender sig til voksne, der brænder for at lære at sejle eller at blive endnu bedre til at sejle- for sejl. Der lægges stor vægt på praktisk viden, sikkerhed og engagement.
  • Korshavn.  Et af Odense Sejlklubs helt store aktiver er vores eksklusive bro på Fyns HovedSom fartøjsejer i Odense Sejlklub har du fri adgang til denne bro. Dit medlemskab giver dig ret til et ubegrænset antal overnatninger ved broen. Det eneste krav er, at din båd er bemandet. Ved Korshavnsbroen mødes vi tit i weekender og ferier. 

LIGE NU: Ledige bådpladser i Odense Sejlklub! Vi har i øjeblikket ledige bådpladser i et attraktivt prisniveau.  Kontakt havnefogeden Bjarne Karsten Rasch på mobil: 2967 6442 eller på havneudvalg@odensesejlklub.dk 

Hurtig adgang til formularer:

Søg bådplads

Søg medlemskab her:

Bliv medlem

Se aktiviteter her:
Kalender