En tur på Odensefjord med tilbageblik
En tur på Odensefjord med tilbageblik
Forord:
Jeg har prøvet at beskrive en tur ud gennem Odense fjord ud fra hvad jeg har kunnet huske fra min barndom i sejlklubben og frem til nu.
Vi starter i lystbådehavnen på Stige Ø, hjemsted for Odense Sejlklub.
Overfor på modsatte side af kanalen ligger Stige by, som har en lille havn, der tidligere var hjemsted for erhvervsfiskeri.
De havde en smutvej til Seden fladstrand under den daværende træbro, som forbandt Stige Ø med fastlandet.
Om SB passerer vi “Skoven” hvor Odense Kano og Kajakklub har deres klubhus. Tidligere lå her en restaurant Pavillonen, det var en træbygning, der desværre brændte, så vidt jeg husker først i 50erne.
Efter “Skoven” fortsætter vi ud af kanalen, som tidligere om SB begrænsedes af en smal dæmning med en smal slaggebelagt vej på, som adskilte kanalen og Seden fladstrand. Nu har vi et bakket landskab designet af landskabsarkitekter oven på en nedlagt losseplads. Ca. 1/3 ude om SB havde Odense Kano og Kajakklub deres klubhus og et karakteristikudkigstårn, lidt længere ude var et skalle knuseri. Der blev gravet østersskaller i fladstranden som knustes og blev brugt til kalk tilskud i dyrefoder.
Ved enden af kanalen ligger Sorte Husene et fristed for fritidsfiskere og strandjægere.
Det var det dengang og det er det stadig.
Nu kommer vi ud i Hasseløre
løbet her bliver sejlløbet bredere og mere naturligt, og der kommer side afmærkninger. Her var tidligere om BB 2 store duc Walber og lidt længere fremme om SB hvor løbet åbner sig ind mod Seden fladstrand var der også 2 duc d’alber, de blev brugt til oplægning af fragtskibe under krigene Nu bliver løbet smalt igen om BB ligger pumpestationen, som holder vandstanden nede i den inddæmmede Lumby strand. Til SB ligger Hasseløre det er i dag en flad ø.
Da jeg var barn var der en skrænt på ca. 2m. som var helt perforeret af digesvalers rede huller, det har nok været årsag til, at en enkelt isvinter fik skrænten til at forsvinde. Bag ved Hasseløre er der en smal ø lidt kortere og noget mindre end Hasseløre, der så man tidligere udtjente gamle træskibe sejlet op på stranden i den nordlige ende, hvor man år for år kunne se dem falde mere og mere fra hinanden for til sidst helt at forsvinde. Man kunne både sejle imellem og bag om øerne, det var en kæmpe fordel ved vores aftenkapsejladser, hvis vinden var rigtig og man turde. Tilbage i sejlløbet passerer vi efter Hasseløre om SB “Rottehaleøen”, den har met navnet på grund af stenrevet der strækker sig over mod Vigelsø, øen var tidligere så stor at der var græs og buske på den, og havnevæsenet havde også en bro der, mod BB udvider sejlløbet sig, om SB tæt på afmærkningen ligger “Kartoffelgrunden”.
Vi når nu Klintebjerg på BB side i dag er her en lille havn, tidligere var her kun en mole, ligeledes på Vigelsø var også en mole. De blev brugt til fragt af landbrugsafgrød
er og landbrugsmaskiner. Vigelsø var dengang beboet og drevet som landbrug. Efter Klintebjerg sejler vi ind i “Sækken”, den første del er meget smal, og man skal holde sig på den rigtige side af afmærkningen. Der er en smutvej “Den gamle sæk”, kort efter Klintebjerg kan man sejle ind til BB op mod en lille ø og derfra ud mod bugten på Vigelsø. Vi fortsætter gennem Sækken og ved enden af Vigelsø begynder “Rækken”, navnet er kommet af, at stykket herfra og ned til Lindø tidligere var to lange rækker af bøjer med relativ kort afstand. Inden vi når derhen, har vi passeret en grund på BB-side ” Den trekantede Middelgrund”, som det også er muligt at sejle inden om, hvis man tør, så kommer man ud henne ved Gersø.
I starten af Rækken om BB har vi grunden Gersøhage. Lidt længere fremme om SB går en kvisel ind på bagsiden af Vigelsø, hvor Odense Motorbådsklub og Frem har en anløbsbro, løbet er meget smalt, og jeg har aldrig selv prøvet at sejle derind. Vi fortsætter ned af Rækken, der er mange steder hvor vi sagtens kan sejle uden for afmærkningen. Omkring halvvejs om BB ligger Roholm, det er i dag en bræmme af sten med 2 båker. Da jeg var barn, var det en større ø med en skrænt, græs og træer, og om sommeren blev der sejlet kvier ud til sommergræsning. Her ved Roholm breder sejlløbet sig ud mod SB til en vigeplads, her skal man være opmærksom på i tide at komme tilbage til sejlløbet, da man ellers havner inde bag “Sorte grunden”, som ligger til SB på den sidste del af Rækken.
Vi er nu nået Lindø her går sejlløbet rundt om en lille sten ø, den sejler jeg altid inden om, det er i dag et stort hjørne, man kan spare. Der er en grund om BB Harehagen, den skal man selvfølgelig holde klar af. I dag er der også kommet en båke ø, som skal holdes om BB; men man kan sejle ret tæt på den. Den næste ø vi møder er Flintholm, den har ikke ændret sig meget gennem årene. Om SB har vi det nye havneanlæg, så her er sejlløbet rimelig bredt, vi skal have den første grønne sten ø om BB herefter er det muligt at sejle udenfor afmærkningen. Så knækker sejlløbet mod nord op mod “De tre fortvivlede øer”, nogen har også kaldt dem “De vestindiske øer”.
Det er meget sjældent, jeg følger den rute, da den er noget længere. I stedet fortsætter vi ligeud og sejler mellem sydspidsen af Sønderholm og den første af de 2 båke øer, vi kommer til. Her havde sejlklubben, før båkeøerne blev lavet, en lille orange bøje kaldet “Dykanden”, så havde man noget at pejle efter. Der var en bøje mere en sort spidstønde “Bregnørbøjen”, den lå lidt nordligere og et pænt stykke øst for Dykanden for enden af et stenrev der strækker sig ud fra Munkebo bakke. Den gang var weekenden kortere så Bregnør blev jævnligt brugt som mål.
Hvor kom vi fra jo – Dykanden. Vi fortsætter lige ud til ca. midtvejs mellem de 2 båke øer og så sejler vi mod nord op ad Øster løbet mod Gabet undervejs passerer vi om BB-spidsen af Nørreholm og hvis vi har kryds skal man værre opmærksom på Hvidegrunden som ligger øst for den normale kurs.
Så nåede vi Gabet med fyret om BB og om SB Midskov og Lodshavnen.
Her til sidst lidt nostalgi når man i min barndom kom gennem Gabet, lå der på Midskov siden en fiskemelsfabrik, så en lørdag med en svag vind og modstrøm på vej til Korshavn, var det ikke nogen fornøjelse at kæmpe sig forbi. På indersiden af Enebærodde havde Stenco, som dengang gravede sten på Enebærodde et anlæg med transportbånd til lastning, det benyttede sejlerne sig af, og brugte som anløbsbro når det ikke var i brug. Der var den gang en natur på Enebærodde med mange vandhuller begroet med store flotte dunhammere. Vi fik som børn også at vide, at der var kviksand, så vi måtte ikke løbe rundt alene. Det var en tur ud gennem Odense fjord, fra dengang og nu, som jeg husker det. Perioden er nok ca. fra 1953-2021.
