Artikler

Korshavn Bådebro

 

Som fartøjsejer i Odense Sejlklub har du fri adgang til sejlklubbens bro i Korshavn.

Dit medlemskab giver dig ret til et ubegrænset antal overnatninger ved broen.

Det eneste krav er, at båden er bemandet.

Korshavn bådebro ligger på landtangen Korsøre i naturhavnen Korshavn på Fyns Hoved, og ejes af Odense Sejlklub. 

Området er et af Fyns mest besøgte naturområder med høje skrænter, strandenge og udsigt til Æbelø, Jylland, Samsø og Sjælland. 

Broen er 70 m lang med et 40 m langt tværgående brohoved i form af en flydebro.

Broen må kun benyttes til anløb af lystfartøjer på max 10 ton.

Gæstesejlere er velkomne

På broen er der el og vand og mulighed for at komme af med affald.

Der må ikke etableres toiletforhold på Korsøre, så man er henvist til de offentlige toiletter, der ligger 300 meter fra broen.

Havnepenge betales med kreditkort i automaten, som findes i skuret ved broen.

Korshavnbro kontakt: Henning K. Sørensen, tlf. 2320 0495

E-mailDenne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

Læs også: Besejlingsforhold til Korshavn bådebro

Korshavn historie fra 1801 og Fynshoved under 2. verdenskrig, samt fortællingen om Fynshovedmanden.

 

De gamle egepæle i Korshavn

00002Korshavn har en fortid præget af søfart og fiskeri. Man kan ved Odense Sejlklubs bro i Korshavn finde rester af store egepæle, som blev banket ned som fortøjning allerede i perioden 1801-07, dengang englænderne huggede Danmarks flåde efter Københavns bombardement.

Når der var brug for kraftige fortøjningspæle i fortiden, så hænger det sammen med, at bugten blev brugt til vinteroplæg af skibe, bl.a. stenfiskere fra Odense og for langfarts skonnerter, som fandt vinterly i det 7-8 meter dybe ankervand. Under krigen mod englænderne var Korshavn også udgangspunkt for kaper fartøjer, dvs. kanonførende robåde, der angreb de britiske skibe. Korshavn var også på denne til toldsted. Her skulle skibene have deklareret deres varer hvis de lå mere end et døgn i bugten. Toldhuset ligger endnu som Fynshovedvej nr. 701, lidt udenfor Nordskov by.

Også under både 1. og 2. verdenskrig mærkede Fyns Hoved ufreden. På det yderste af Baes Banke var - og er der stadig en observationspost. Under 1. verdenskrig skulle fiskerne holde vagt for militæret derude og melde om forbi-sejlende skibe. Men det blev ikke til ret meget udkik, for historierne fortæller at fiskerne skiftedes til at fiske og jage under deres vagt.


 

1942-1

Tyskerne beslaglade Fyns Hoved under 2. verdenskrig 1942.

I 1942 opførte tyskerne et radaranlæg, diverse barakker og luftværnskanoner på Fyns Hoved.
På det yderste af Baes Banke er der stadig en observationspost.1942 Dengang gik vejen til Fyns Hoved nord om Jøvet. Men den kunne ikke klare transporten af det tunge materiel. Tyskerne udskrev danske arbejdere til at bygge vejen syd om Jøvet, der i dag er tilkørselsvej til Hovedet.
Kapitulationen på Fyns Hoved fandt først sted, da englænderne kom den 10. maj. Tyskerne ville ikke overgive sig til frihedskæmperne.

 


 

 Fortællingen om Fynshovedmanden

"Derude bor Fynshovedmanden", sagde man. Og herfra kommer han lillejuleaften  drønende ind over tangen, så hestens sko trækker lange gnister af den raslende, våde ral, jager op over bankerne og sydpå som et uvejr, farer over "Skoven" og Gabet til Enebærodde og videre mod vest. Hans ærinde er at fri til en jomfru, som bor derovre vestpå et sted. fynshovedmandenHvert år forsøger han, men hver gang får han nej! Natten til helligtrekonger vender han tilbage fra sin færd, og Gud hjælpe den, han møder på sin vej! Når han foran vinterstormen jager gennem de mørke landsbyer, da græder barnet i søvne, og bonden trykker sit blege ansigt mod ruden, mens han skælvende spejder ud i mørket. Og ingen vover sig ud, når den sorte rytter er løs. I de barske, øde egne jager han korporligt hen over jorden og farer tværs gennem gårdene på sin vej; derfor må portene stå åbne, når han ventes, så han uhindret kan rase igennem. Både i Nordskov og Martofte findes gårde, han red igennem på sin færd.

Fynshovedmanden er en af de mærkeligste skikkelser i vores folketro, ikke mindst fordi han optræder i så godt som alle egne af vort land - ... Det er 0din på sin Slejpner, der går igen..."


 

Acbton Friis i Danmarks Store Øer

 

 

Besejlingsforhold til Korshavn bådebro


Besejlingsforholdene ved Fyns Hoved og indsejlingen til Korshavn er ikke vanskelig,

hvis man husker at holde godt fri af Fyns Hoved, når man kommer nord fra og holder fri af stengrunden på 0,9 m vand.

Grunden er ikke afmærket!

Om dagen sejles der ind til Korshavn i båkelinien, om aftenen i fyrets hvide vinkel.

NB! Vær opmærksom på, at fyret kun er tændt i perioden 1. april til 1. oktober.

Og at fyret ikke er placeret på spidsen af Korsøre landtange.

 

korshavn

Joomla templates by a4joomla