twilight1.jpgtwilight2.jpgtwilight3.jpgtwilight5.jpgtwilight7.jpg

Lidt Korshavn historie fra 1801 og Fynshoved under 2. verdenskrig, samt fortællingen om Fynshovedmanden.

 

De gamle egepæle i Korshavn

00002Korshavn har en fortid præget af søfart og fiskeri. Man kan ved Odense Sejlklubs bro i Korshavn finde rester af store egepæle, som blev banket ned som fortøjning allerede i perioden 1801-07, altså dengang englænderne huggede Danmarks flåde efter Københavns bombardement.

Når der var brug for kraftige fortøjningspæle i fortiden, så hænger det sammen med, at bugten blev brugt til vinteroplæg af skibe, bl.a. stenfiskere fra Odense og for langfarts skonnerter, som her fandt vinterly i det 7-8 meter dybe ankervand. Under krigen mod englænderne var Korshavn også udgangspunkt for kaper fartøjer, dvs. kanonførende robåde, der angreb de britiske skibe. Korshavn var også på denne til toldsted. Her skulle skibene have deklareret deres varer hvis de lå mere end et døgn i bugten. Toldhuset ligger endnu som Fynshovedvej nr. 701, lidt udenfor Nordskov by.

Også under både 1. og 2. verdenskrig mærkede Fyns Hoved ufreden. På det yderste af Baes Banke var - og er der den dag i dag - observationspost. Under 1. verdenskrig skulle fiskerne således for militæret holde vagt derude og melde om forbi sejlende skibe. Men det blev ikke til ret meget udkik, for historierne fortæller at fiskerne skiftedes til at fiske og jage under deres vagt.


 

1942-1

Tyskerne beslaglade Fyns Hoved under 2. verdenskrig 1942.

I 1942 opførte tyskerne er radaranlæg, diverse barakker og luftværnskanoner på Fyns Hoved.
På det yderste af Baes Banke var - og er der endnu en observationspost.1942 Dengang gik vejen til Fyns Hoved nord om Jøvet. Men den kunne ikke klare transporten af det tunge materiel. Tyskerne udskrev danske arbejdere til at bygge vejen syd om Jøvet, der i dag er tilkørselsvej til Hovedet.
Kapitulationen på Fyns Hoved fandt først sted, da englænderne kom den 10. maj. Tyskerne ville ikke overgive sig til frihedskæmperne.

 


 

 Fortællingen om Fynshovedmanden

"Derude bor Fynshovedmanden, siger de gamle. Og herfra er det, at han lillejuleaften kommer drønende ind over tangen, så hestens sko trækker lange gnister af den raslende, våde ral, jager op over bankerne og sydpå som et uvejr, farer over "Skoven" og Gabet til Enebærodde og videre mod vest. Hans ærinde er at fri til en jomfru, som bor derovre vestpå et sted. fynshovedmandenHvert år forsøger han, men hver gang får han nej! Natten til helligtrekonger vender han tilbage fra sin færd, og Gud hjælpe den, han møder på sin vej! Når han foran vinterstormen jager gennem de mørke landsbyer, da græder barnet i søvne, og bonden trykker sit blege ansigt mod ruden, mens han skælvende spejder ud i mørket. Og ingen vover sig ud, når den sorte rytter er løs. I de barske, øde egne jager han korporligt hen over jorden og farer tværs gennem gårdene på sin vej; derfor må portene stå åbne, når han ventes, så han uhindret kan rase igennem. Både i Nordskov og Martofte findes gårde, han red igennem på sin færd.

Fynshovedmanden er en af de mærkeligste skikkelser i vor folketro, ikke mindst fordi han optræder i så godt som alle egne af vort land - ... Det er 0din på sin Slejpner, der går igen..."


 

Acbton Friis i Danmarks Store Øer

 

 

Joomla templates by a4joomla