UNGDOMSAFDELINGEN

 

top1


Se her: Aktivitetsplan for ungdomsafdelingen sommeren 2017

Havnevagt og kageplan  2017 


Formålet med ungdomsafdelingen er at styrke interessen for sejlsport blandt børn og unge, både drenge og piger mellem 7 og 20 år, og at give dem en masse sjove oplevelser i form af øvelsessejladser, weekend ture, kapsejladser, stævner, hvor man mødes med andre klubber og andre unge med samme interesser.

Der bliver sejlet i klubbens 4 jolletyper og kølbåde af typen Nordisk Folkebåd.

Der er her mulighed for at deltage i kapsejladser over hele landet, og der afholdes også weekendture og stævner i sommerperioden. Om vinteren undervises i kunsten at sejle, kapsejlads-regler, førstehjælp, tovværkslære, navigation og meget mere.

Ungdomsafdelingens fartøjer er alle i sikker og forsvarlig stand og al sejlads foregår under kyndig ledelse. For at skærpe sikkerheden skal enhver, der ønskes optaget i afdelingen, fremlægge et svømmebevis.

Ungdomsafdelingen har 5 bådtyper til rådighed:

  • Optimist joller til 7-15 årige.
  • Zoom 8 joller som efterfølger for optimisten.
  • Laser enkeltmandsjolle til de mere øvede.
  • Hobie 405 tomandsjoller med trapez til de skrappe.
  • Nordisk Folkebåd som er en kølbåd til tur -weekend- ferie og kapsejlads for juniorsejlere - forældresejlere og ledere.

 

Er du interesseret i sejlsport og godt kammeratskab, og har du lyst til at vide mere, så kontakt ungdomsafdelingsleder, Jonas Hansen.

Et medlemskab af ungdomsafdelingen koster kr. 700.- om året.

 

Tilmelding og kontakt til : 
Ungdomsafdelingsleder
Jonas Hansen
tlf. 22 58 83 85

Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 

Joomla templates by a4joomla